ÅBEN
HVER SØNDAG
13-16

Få et intelligent hjem med nyeste teknologi

I dag vil du kunne fjernstyre alle hjemmets elektriske enheder fra din smartphone, eller regulere lys, volumen eller temperatur ved at sige få ord højt. Her har vi samlet nogle af de bedste smart home-løsninger, der trender lige nu. Læs med her, hvis du er til gadgets, der både gør livet lidt lettere og lidt sjovere.

Et automatiseret hjem, der tilpasses familiens rutiner

Måske ønsker du en omfattende smart home-løsning med så meget automatisering som muligt, måske ønsker du kun at have få, velvalgte enheder til specifikke behov. Du kan få alt fra kaffemaskiner, der selv starter brygningen om morgenen til avancerede overvågningskameraer og videodørklokker. Mulighederne er mange, så start med en prioriteret liste over, hvilke enheder, I ønsker jer – I kan altid tilføje flere. Hav in mente, at nogle enheder kan komplementere hinanden rigtig godt, som f.eks. et overvågningssystem og smart lys, der kan tænde og skræmme ubudne gæster.

Undgå varmefrås og spar penge på energiregningen

Ved at automatisere varmestyringen med intelligente termostater kan du spare penge på varmeregningen i det lange løb. Med sådan en løsning kan du nemlig optimere måden hvorpå du opvarmer dit hjem, fordi det er tilpasset hjemmets rytme og behov. Du kan f.eks. få smart-termostater, der kan registrere åbne vinduer, har praktiske ferie- og pausefunktioner og som kan temperaturregulere alt efter, hvornår der er nogen hjemme, og hvornår du går i seng.

Hold styr på både ubudne og velkomne gæster

Udvalget af sikkerhedskameraer er stort, funktionerne er nyttige og kvaliteten er ofte ganske imponerende. Med smart home-overvågning har du hele tiden øre og øjne åbne i dit hjem, hvilket kan give en god tryghed – og med en videodørklokke kan du, uanset hvor du opholder dig, på en app se, hvem der står uden for din dør. I dag fås begge typer kamera i høj kvalitet, så optagelserne bliver ekstremt detaljerede – og du kan sågar koble dem sammen med smart home-lamper, så lyset i dit hjem tænder, hvis et af kameraerne registrerer aktivitet.

“Godmorgen Siri, sluk lyset i soveværelset, fortæl mig dagens vejrudsigt og tænd for P4”

Inviter Siri og Alexa inden for, og giv dem jobbet som hele familiens nye assistent. Hvis du investerer i en god smart-højttaler, så kan den, ud over selvfølgelig at afspille din favoritmusik, hjælpe med at styre alle hjemmets smart-enheder – og de kan nemt betjenes med stemmen. Blandt de mest populære stemmeassistenter er Siri, som hører til Apples produkter, Alexa og Google Assistant.