ÅBEN
HVER SØNDAG
13-16

Få en skræddersyet løsning i moderne New Yorker-stil

Giv dit nye hus lidt ekstra, personlig kant med en dør, en glasvæg eller måske et vindue i moderne New Yorker-stil. Det er en oplagt løsning til det stilbevidste hjem, hvis der er behov for opdeling af rum, uden risiko for at miste hverken lysindfald eller den åbne rumfornemmelse.

Skab rum med flere muligheder
De fleste nybyggere i dag prioriterer store, åbne rum, hvor køkkenalrum, stue og fordelingsgang ofte er i forbindelse med hinanden. Og det forstår vi godt, men sommetider er det også rigtig rart at have muligheden for f.eks. at dele højlydt børneleg og dybe voksensamtaler op i hver sin afdeling. Med en dør og/eller væg i glas får du den perfekte mellemvej, hvor du kan afskærme og lukke af for støj og træk, samtidig med at du bevarer den åbne rumfølelse.

Rustikt og elegant på samme tid
Materialevalget har meget at sige for både kvalitet, udtryk og sikkerhed. Ved at vælge en dør med aluminiumsramme i stedet for jern får du en løsning, der er lige pæn på begge sider, da den ikke har en ”bagside”. Det bedste og stærkeste produkt laves med sikkerhedsglas, som giver en modstandsdygtig flade, der virkelig kan holde til meget, og som ikke kan splintres. Hos SILTON i Grindsted har de 20 års erfaring med at producere glasdøre og -vægge i højeste kvalitet. Alle ordrer laves efter specialmål, så de passer perfekt – hver gang. Alle produkter laves af aluminium og sikkerhedsglas, som begge er genanvendelige materialer, som samtidig har den fordel, at de ikke danner grobund for bakterier. Aluminiumsrammen har en flot pulverlakeret finish, som fås i de fleste RAL-farver, som sikrer et perfekt match med din øvrige indretning. Glasset kan fås hærdet eller lamineret i klart, mat, frosted eller røgfarvet grå.

Lader lyset passere og dæmper lyden
Lysindfald og akustik er noget, der i høj grad optager både arkitekter, byggerådgivere og nybyggere. Nye huse har ofte store vinduespartier, som sikrer, at der selv i de mørke vintermåneder bliver trukket en masse dejligt naturligt lys ind i hjemmet. En ulempe ved nybyggeri med store rum og mange store flader kan være dårlig akustik. Man kan gøre meget med f.eks. akustikloft og -træpaneler, men i store, åbne eller sammenhængende rum kan lyden alligevel blive et problem, hvis der foregår mange forskellige ting på samme tid. SILTONs standard glasfyldning på 6,38 mm. har en lyddæmpning på 33 dB, men det er også muligt at få SILENT lydglas, som har en lyddæmpning på 36 dB. Med sådan en dør mellem stuen og børneafdelingen kan I med god samvittighed skrue op for fredagsfilmen, selvom børnene sover.

SILTON & Septum

SILTON håndterer alle ordrer til private, mens SEPTUM er den afdeling, der håndterer alle ordrer til erhverv.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne på tlf. 51 57 08 57 eller skriv til mail@silton.dk

Besøg vores showroom på Trehøjevej 7 i Grindsted og find inspiration til jeres skræddersyede løsning.

 

Har du CVR-nummer?

Kontakt SEPTUM på tlf. 75 31 05 66 eller septum@septum.dk 

 

Gå til hjemmesiden
png billede