Page 10 - VI_BYGGER_MAGASIN_2023
P. 10

Et skatkammer af


               store naturoplevelser




               Kolding Kommune har en smuk og alsidig natur,
               der indbyder store som små til eventyr i det fri.

               Landskabet har en fantastisk stor variation, der
               bevæger sig fra høje bøgeskove og åbne ådale
               til lækre badestrande og sjælden højmose.




               I området omkring Vonsild er der naturoplevelser for enhver smag. Her
               findes naturskønne stier og hemmelige trampespor gennem skov og
               mose og langs ådale og søer, som også er gode fiskesteder. Fra Vonsild
               er der kun et par kilometer til Hylkedalen, hvor Seest Mølleå bugter sig i
               bunden. Ådalen er et dramatisk istidslandskab, som både kan udforskes
               til fods eller fra mountainbike på et udfordrende, nyanlagt spor. Hvis man
               foretrækker en sjælden og vildtvoksende oase, er der også kun et par kilome-
               ter til Svanemosen, som er en højmose med stor biodiversitet og et rigt dyreliv.




                                            Få kilometer til kyst og fjord
                                            Ved kysten er der rige muligheder for at benytte sand og vand som naturlig
                                            legeplads. Der er fire Blå Flag-strande i Kolding Kommune, hvor der er garanti
                                            for godt badevand og gode faciliteter: Binderup Strand og Grønninghoved
                                            Strand, der ligger tættest på Vonsild, samt Hejlsminde Strand og Løverodde
                                            Strand, der ligger få kilometer længere væk. Der findes også gode badesteder
                                            langs Kolding fjord, og særligt Lyshøj Fjordbad og Rebæk Strand er gode
                                            destinationer, hvis du ønsker en frisk dukkert omringet af smuk natur.


                                            Grønne åndehuller i byen
                                            Naturen i byen er et kapitel for sig selv. Fra Vonsild er der natursti langs Dalby
                                            Møllebæk helt ind til Geografisk Have, som ligger i den sydlige del af Kolding.
                                            I Kolding er der mulighed for at gå på opdagelse i byens grønne åndehuller
                                            langs åen, som løber gennem bymidten, eller i de mange parker, som ligger
                                            spredt som små oaser over hele byen.




               Smuk natur og oplevelsescenter på
               Sønderjyllands højeste punkt

               Er man mere til de store vidder og frit udsyn over bakkedale,
               grønne enge og bølgende kornmarker, har Kolding den per-
               fekte destination; I Vonsilds nærområde ligger kommunens
               mest  storslåede eksempel på natur- og kulturlandskab i
               skøn forening, nemlig Skamlingsbanken. Oplev besøgscen-
               teret og nyd det frie udsyn fra det historiske udsigtspunkt.




      10
   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15